Body All Mind
Kropsterapeut uddannelse

Mikael Kyneb fra NOR: nordic health house og Martin Bonde Mogensen fra Kropsinstituttet har lanceret en helt ny behandler-uddannelse. Den 2-årige uddannelse hedder Body All Mind og kombinerer de ultimative redskaber fra både den etablerede og alternative behandling.

Body All Mind

Body All Mind er en helt ny og unik behandler-uddannelse, der vil uddanne Danmarks bedste behandlere. Vi tror på det oldgamle begreb “Know Thyself”, og at du kun kan hjælpe og udvikle andre, hvis du kender dig selv. Når du begynder på uddannelsen til Body All Mind-behandler, vil du derfor samtidig begive dig ud på en indre dannelsesrejse, hvor du gennem forskellige behandlingsmetoder møder nye dybder og sider af dig selv, som du vil arbejde med på forskellig vis i løbet af uddannelsen.

Landets førende eksperter

Vi introducerer dig til de ultimative redskaber fra både den etablerede og alternative behandling. Kroppen er nemlig intelligent og kan helbrede sig selv, hvis vi ikke lader os begrænse som behandlere, men derimod udvider vores værktøjskasse, så den rummer de mest effektive metoder fra begge verdener. Derfor har vi allieret os med nogle af landets førende eksperter inden for blandt andet psykologi, ernæringsterapi, body self development system, yoga, meditation, zoneterapi, osteopati, kiropraktik og fysioterapi. Vi kan ikke adskille det fysiske og psykiske fra hinanden, det hele hænger sammen, og derfor behandler vi holistisk. Som Body All Mind-behandler får du den bredeste indsigt i at behandle det hele menneske og lærer at mestre grundlæggende metoder og teknikker fra begge verdener.

En innovativ behandler

Med en så omfattende værktøjskasse i hånden får du ikke alene et solidt fundament, der giver dig mulighed for kompetent at behandle alt fra dårlig ryg, nakkeproblemer og ledsmerter til stress og livsstilssygdomme. Du får samtidig friheden til at tænke ud af boksen og gå nye veje i din behandling. En Body All Mind-behandler er derfor både en dygtig håndværker og en innovativ behandler i konstant udvikling og bevægelse.

UDDANNELSES INFOMØDE

Kom og hør mere om uddannelsens indhold og opbygning og stil alle dine spørgsmål. Vi fortæller om vores erfaringer som behandlere og forklarer mere om, hvorfor vi har valgt at skabe en ny uddannelse, der kombinerer elementer fra den etablerede og alternative behandling.

KØBENHAVN
7. dec. 2017, KL. 19 – 21.30

Hejrevej 30, 5. sal,
2400 København NV

Næste hold starter 3. maj 2018.

Kontakt Mikael på 22822323 eller Martin på 51161816

INDHOLD OG OPBYGNING

DET VIL DU LÆRE

Zoneterapi: Fødderne er det fundament, vi står og går på, og du kan behandle alt fra ledsmerter til tarmproblemer via fødderne. Derfor er det afgørende, at du får en grundlæggende forståelse for alle de informationer, du kan hente i fødderne.

Ernæringsterapi: Det, vi putter i munden, har kolossal indflydelse på vores krop og sind, og derfor er en solid viden om kost et af de stærkeste redskaber, en kropsterapeut kan besidde. Hvordan reagerer din krop og dine tankerne, når du vejer 15 kilo for meget og har ophobet en masse affaldsstoffer? Hvordan kan du bruge din viden om ernæring til for eksempel at behandle gigt, allergier og type 2 diabetes? Og hvad sker der med din krop og dine tanker, når du holder op med at fylde dig med stimulanser som kaffe, sukker og alkohol og pludselig kan mærke dig selv uden filter?

Samtaleteknik: Hvordan skaber du tillid og åbner din klient op? Hvordan stiller du de rigtige spørgsmål? Hvad kan du tillade dig at spørge om? Hvor langt kan du gå? Og hvordan sørger du for at afslutte behandlingen ansvarligt og efterlade din klient i en neutral tilstand? Få styr på spørgeteknik og etiske dilemmaer med nogle af landets dygtigste psykologer.

Yoga: Yoga er et af dine unikke signatur-værktøjer som Body All Mind-behandler. Du lærer noget af teorien bag den oldgamle filosofi og praksis, men først og fremmest mærker du yogaens effekter på din egen krop. Lær at bruge yogastillingerne til at styrke kroppen og skabe fred i sindet med meditation, vejrtrækning og restorative positurer.

Osteopati: En osteopat behandler kroppen som et sammenhængende organ, og en osteopat vil derfor ofte finde årsagen til smerter eller andre symptomer et helt andet sted, end hvor klienten mærker dem. Du lærer at betragte mennesket som en helhed, undersøge klientens sygdomshistorie, identificere dysfunktioner og blokeringer i kroppen, der kan påvirke klientens nervesystem, kredsløb og muskler.

Social arv: Hvad kommer du selv fra? Hvad har du med i bagagen? Og hvordan bryder du din egen sociale arv? Lær de grundlæggende metoder fra psykoterapien. Jo mere, du har styr på dig selv, des bedre kan du tage vare om din klient.

  • 90 undervisningsdage i alt
  • Undervisning i Moduler a 3,4 & 5 dage – fra kl. 09.00 – 17.00
  • Indføling – det hele ligger i dine sanser & intuition
  • Åndedrættet – en vigtig faktor i den menneskelige organisme
  • Kroppens energisystem, medianbaner & lymfesystemet.
  • Sammenhænge mellem organer, væv og følelser
  • Basal og avanceret massage teknikker til alle kroppens muskler og led
  • Zoneterapi, kiropraktik, osteopati, fysioterapi psykologi – ind i kropsterapien
  • Ledfrigørelse – fra top til tå
  • Terapeutisk samtaleterapi samt moral & etik
  • Yoga samt kropstræning og øvelser, der understøtter behandlingen som du kan videregive til dine klienter
  • Specifik behandling af skader/lidelser
  • At lære at rumme og forstå sig selv og andre, gennem mindfullnes, meditation & indre lederskab
  • Høj faglig kompetencer fra både etablerede & alternative behandlere.
  • Altid 1-2 hjælpelærere for at sikre at alle elever bliver tilgodeset
  • Personlig og hold evaluering 1-2 gange årligt.
  • 18 weekender med øvelses-sessioner    (Frivilligt og uden underviser)
  • 2 udrensnings internater med tid til fordybelse i processen
  • Retreat hvor vi sammenfatter helheden

UNDERVISERE

DEM VIL DU MØDE

Mikael Kyneb har over 15 års erfaring som kropsterapeut, uddannet hos Body-sds og mere end 16.000 klienter bag sig. Han er indehaver af klinikken Kyneb & Co., tidligere professionel cykelrytter og har desuden i en årrække arbejdet som kropsterapeut for et af verdens bedste cykelhold Team Saxo Bank – SunGuard / Team Saxo Bank – Tinkoff. Hans mission som kropsterapeut er at give sine klienter en bedre forståelse for, hvordan det fysiske og psykiske hænger sammen og dermed gøre dem bedre til at lede sig selv.

Martin Bonde Mogensen er tidligere sømand, har vejet 103 kilo og haft masser af usunde vaner og livsstilssygdomme. I dag er han ernæringsekspert, udannet Body Self Development’s System terapeut og livsstilscoach. Han er forfatter til bøgerne Den fede faste og Den fedeste juicekur, indehaver af kropsinstituttet og juice-ekspert hos Joe & the Juice. Martin er ikke fanatisk eller missionerende, men han ved, hvad der virker, og han har mere end 20.000 behandlinger bag sig, der alle ligger i krydsfeltet mellem fysisk og mental behandling.

Simon Krohn er en af de største og mest inspirerende yogaundervisere, vi har herhjemme. Han har undervist i yoga og meditation i mere end 10 år og var den første i Danmark, der blev certificeret på højeste niveau af den internationale organisation Yoga Alliance. Han er uddannet i mindfulness og cand. mag i filosofi med speciale i indisk filosofi, og han har også selv studeret i Indien.

 

Nanna Ewald Stigel er ernæringsterapeut og forfatter. Baseret på den nyeste viden om ernæringsterapi og functional medicine lærer hun dig, hvordan du rydder op i kroppens ubalancer og spiser dig rask. Nanna har selv prøvet at spise sig syg, men også rask igen, og hun ved, hvad din kost betyder for dit energiniveau og dit humør. Hun har speciale i hormonelle ubalancer, fertilitet, graviditet og spiseforstyrrelser og har skrevet bogen bliv gravid om kostens indflydelse på fertilitet. Og så er hun tilknyttet Center for Ernæring & Terapi, hvor hun underviser og rådgiver om kost.

Anette Gammelgaard  er zoneterpeut og ernæringsterapeut med egen klinik og mere end 30 års erfaring i zoneterapi. Hun har desuden zoneterapuetskolen Aros og har også været skoleleder på både Logos zoneterapeutskolen og Dansk Institut for Zoneterapi.

Henrik Juul er erhvervspsykolog og har mere end 30 års erfaring som psykolog med særlig ekspertise i lederudvikling, psykoterapi, stresshåndtering og samtaleteknik – ikke mindst hvordan vores krop og psyke hænger sammen. Han vil formidle og understøtte ledelse, lederudvikling og muligheder for personlig udvikling. Og han vil skubbe dig til grænsen – men aldrig over – for at udfolde dit potentiale.

Lotte Dalager underviser i mentalisering og er uddannet inden for mentalisering, ACT, Systemisk Opstilling. Lotte er konsulent med speciale i at se sig selv udefra og andre indefra. Hun vil undervise i, hvordan du bliver bedre til at udvikle mentalt overskud og træffe sunde valg i en turbulent hverdag – og dermed bliver i stand til at støtte din klient i det samme og dermed mindske risikoen for konflikter, livsstilsproblemer og sygdom. Lotte arbejder som konsulent for Komiteen for Sundhedsoplysning og underviser i www.robusthed.dk.

Selvstændig Body All Mind-terapeut

Når du har fuldført den to-årige grunduddannelse, kan du kalde dig Body All Mind-terapeut og selv behandle klienter. Du kan åbne din egen klinik, være en del af et fællesskab, leje et lokale eller blive ansat og arbejde hos Kyneb & Co. & Kropsinstituttet. Du får fleksibilitet og frihed til at bestemme over dit eget liv og kan vælge om det at være Body All Mind-terapeut skal være dit hovederhverv, bijob eller en livsstil?

Supervision

Efter grunduddannelsen er løbende supervision din mulighed for at beholde et højt fagligt niveau. Som kropsterapeut arbejder du i et felt i hastig udvikling, og derfor er det også vigtigt, at du selv bliver ved med at udvikle dig som behandler. Under et supervisionsforløb har du mulighed for at dele dine erfaringer og få kompetent feedback og rådgivning til, hvad du kan gøre endnu bedre. Samtidig er det vigtigt at sikre, at du altid udvikler dig, hvis du vil være en del af RAB, Registreret Alternativ Behandler. 

Overbygningskurser

Netop fordi det er så vigtigt konstant at være i udvikling som behandler, tilbyder vi en overbygning, som du kan tilkøbe og tage løbende, efter du har bestået din eksamen fra Body All Mind. Førende eksperter fremlægger den nyeste forskning og viden inden for de forskellige fagområder, du bliver introduceret til på grunduddannelsen. Overbygningen giver dig altså mulighed for at dykke længere ned i de felter, du har lyst til at gå i dybden med og specialisere dig i.

Blåstempling

Som færdiguddannet behandler er det vigtig at bevare en relation til uddannelsen. Det er ikke noget krav fra vores side, at du skal være en del af licensordningen, men vi giver dig mulighed for, at dit center kan blive godkendt og blåstemplet af Body All Mind-uddannelsen. Du får dermed mulighed for at referere til de artikler, vi publicerer, og tilbyder to kurser om året, hver på 12-18 timers undervisning.

PRAKTISK INFO

Varighed: Grunduddannelsen til Body All Mind-terapeut tager to år.

Undervisningen er fordelt på 45-50 dage om året og foregår primært i tidsummet 9 – 17.
Vi forsøger at undgå undervisning i uge syv, hele juli måned samt i uge 42. Der kan dog være undervisning på helligdage.
Uddannelsen forgår i København

Pris: 135.000 kr.
Indmeldelsesgebyr: 15.000 kr.

Undervisningsafgiften betales herefter i fire rater hvert halve år:

  1. semester: 36.000 kr.
  2. semester : 32.000 kr.
  3. semester: 28.000 kr.
  4. semester : 24.000 kr

KONTAKT

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, så kontakt:

Mikael Kyneb, Body All Mind

Mikael Kyneb

+45 22 82 23 23

Martin Bondesen, Body All Mind

Martin Bonde Mogensen

+45 51 16 18 16

Ønsker du dig også en
STRESSFRI DECEMBER?

Få vores gratis e-bog med 7 tips,
du kan bruge med det samme.

Samtidig siger du ja til at modtage vores nyhedsbrev.
Ingen spam. Kun masser af inspiration til din sundhed.

FÅ GRATIS E-BOG