TILMELDING

For at tilmelde dig vores hold, skal du først oprette en profil her  eller i vores app. Download app til iphone/ipad her eller til Android her.

Tilmelding foregår via appen eller på hjemmesiden.

FREMMØDE

Hvis du har tilmeldt dig en klasse, skal du registrere dit fremmøde ved at trykke “check in” ud for dit navn på iPad’en i vores café. Du skal checke ind senest 5 minutter før klassen starter. Hvis en klasse er fuldt booket og der er venteliste, risikerer du at miste din plads, hvis du registrerer dig senere.

AFMELDING

Hvis du bliver forhindret i at møde op på et hold du har booket plads på, skal du afmelde dig senest 5 timer før holdet starter.

Hvis ikke du afmelder dig i tide, koster det 25 kr. i bøde, hvis du har måneds-medlemsskab og du mister dit klip, hvis du har klippekort.

ÆNDRINGER TIL SKEMAET

Der kan forekomme ændringer i ugeskemaet og i særlige tilfælde kan et hold blive aflyst. Hvis det sker, at vi aflyser et hold, du har booket plads på, vil du modtage en mail fra os. Det vil desuden fremgå af skemaet på hjemmesiden. Derfor anbefaler vi, at du løbende tjekker skemaet.

Hvis et yogahold, du er tilmeldt, bliver aflyst, får du selvfølgelig dit klip/drop-in/prøvetime tilbageført.

RABATTER

Ved køb af enkelte klasser, klippekort eller medlemskab med rabat for studerende, pensionister eller sygemeldte skal du fremvise dokumentation ved fremmøde til første hold i NOR:.

PRØVETIME

Du kan kun købe introkort én gang, og kun når du ikke har købt andre klippekort eller haft et medlemskab hos os tidligere.

KLIPPEKORT

Ved køb af klippekort har du efter lovgivningen om nethandel 14 dages fortrydelsesret. Dog er det ikke muligt at fortryde, hvis du benytter klippekortet til tilmeldinger indenfor fortrydelsesperioden. Hvis du fortryder køb af klippekort, skal du (indenfor 14 dage) skrive til os på info@nor.house.