Lea Sommer

Yogalærer

Lea har gennem mange år elsket bevægelse og interesseret sig for kroppen og dens iboende kræfter og ressourcer. Særligt har hun gennem sin uddannelse som psykolog beskæftiget sig med, hvordan psyken afspejler sig gennem kroppen, hvordan kroppen påvirker psyken og vigtigheden af at inddrage kroppen til at forstå og arbejde med psyken. Denne interesse har ført Lea ind i yogaens univers, som har været en central del af hendes liv, siden hun tog sin første uddannelse i 2013. Sidenhen har hun suppleret med en mindfulnessuddannelse, som har været med til at forme hendes undervisning.

Lea har en bred undervisningserfaring, hvilket har været med til at styrke hendes evne til at møde mennesker, der hvor de er og tilpasse yogaen efter behov.

Lea er optaget af, hvordan vores forbindelse indadtil kan styrke vores forbindelse til andre og verden omkring os. Hendes undervisning søger derfor at styrke og nærme os det sted i os selv, hvor vi føler os hjemme og landet i kroppen. Lea er desuden optaget af, hvordan yogaen kan hjælpe os med at blive mere bevidste om vores egne vaner og behov og samtidig give os redskaber til at arbejde med dem på og udenfor måtten. Det kræver ofte, at vi lærer at geare ned, sætter vores autopilot på pause og tager os tiden til at tjekke ind med os selv. Det ønsker hun at inviterer til gennem sin undervisning.

Ønsket er at give sine elever en oplevelse af selv at besidde de evner og ressourcer, der skal til, for at skabe positive forandringer i krop og sind.

I sin undervisning ønsker Lea at skabe et rum, som inviterer til kropslig undersøgelse og fordybelse og som vægter betydningen af at være opmærksomt tilstede i kroppen. Du kan derfor være sikker på at få trænet din mindfulnessmuskel foruden garanteret styrke, sved på panden og en dyb afspænding, som ligeledes vægtes som centrale dele af undervisningen.

Ønsker du dig også en
STRESSFRI DECEMBER?

Få vores gratis e-bog med 7 tips,
du kan bruge med det samme.

Samtidig siger du ja til at modtage vores nyhedsbrev.
Ingen spam. Kun masser af inspiration til din sundhed.

FÅ GRATIS E-BOG