Mathias Frederiksen

Yogalærer

Mathias er oprindeligt uddannet danser, men blev pga. tilbagevendende skader nødsaget til at udforske det alternative, da den konventionelle behandling ikke havde den ønskede virkning. Efter en måneds intensiv yoga i Sydindien erfarede han, at yoga ikke blot får den fysiske krop i balance, men også har en dyb indvirkning på det følelsesmæssige og mentale. Han oplevede en dyb ro og klarhed som aldrig før.

Mathias har sidenhen rejst og studeret yoga og andre holistiske behandlingssystemer i bl.a. Indonesien, Thailand og Costa Rica. Han har en 200-timers yogalæreruddannelse fra Hamsa Yoga Studio, en 300-timers yogalæreruddannelse fra Nosara Yoga Institute, Costa Rica, samt en Thai Yoga Massage uddannelse. Tilgangen til yoga er let og legende og på at undersøge og balancere de forskellige aspekter af os ”selv”.