Mette Vega Schneider Andersen

Autoriseret Body SDS terapeut, RAB-godkendt og SAB-registreret

Jeg mødte Body SDS, da mit liv var ved at tage en drejning. Efter flere år i det, jeg troede var drømmejobbet, måtte jeg erkende, at jeg ikke havde hjertet med på arbejde og var blevet en robot… Jeg stod ved et vendepunkt og kunne mærke, at det var tid til at skifte retning for ikke at miste mig selv. Både karrieremæssigt og personligt søgte jeg efter en hverdag med dybere mening og plads til både krop, sind og sjæl.

En voksende interesse for kroppen, sundhed og udrensning fik mig i retning af Body SDS – en retning, hvor jeg lytter til kroppen, passer på mig selv og samtidig kan hjælpe og inspirere andre. Jeg startede på uddannelsen, sagde pænt farvel til kolleger og sagde mit job op. Jeg kom hurtigt i gang med at give elevbehandlinger og fik stille og roligt bygget et netværk op. I 2014 blev jeg selvstændig og har behandlet fuld tid siden. Jeg har behandlet mennesker fra 6 måneder til 78 år.

Mine klienter udtaler, at de kommer igen fordi de oplever at blive mødt i en tryg og samtidig meget dyb og effektiv behandling. Med stor ro, empati, indføling og nærvær.

Jeg har hjulpet mange mennesker med alt fra angst, stress, depression og overspisning til frossen skulder, smerter i nakke/skuldre/iskias, væskeophobninger, øget selvindsigt og kropslig forståelse.

I behandlingen vil jeg hjælpe dig med at forstå din krops signaler og med at være nysgerrig på årsager og sammenhænge, så du lærer dig selv bedre at kende. At formidle kontakt til og skabe større bevidsthed om dine følelser, dine grænser og dine behov. Et samarbejde, hvor du opnår forandringer, velvære og indsigt.

Jeg har stor viden om kost og detox. At støtte op om kroppens egen udrensning for at regulere fordøjelse, hudproblemer, inflammation osv. og har selv spist mig ud af astma, candida og meget irriteret tyktarm. Jeg har stor omsorg for kroppen og er samtidig livsnyder …at lave sund og nærende mad uden mælk, gluten og sukker, men med masser af smag, næring og nydelse er en af mine store passioner.

Privat bor jeg i en landsby omgivet af natur. Jeg er gift og mor til to børn.

Jeg glæder mig til at møde dig.