Sofie Kempf, NOR: erhverv | NOR: nordic health house

Sofie Kempf

Kropslig læring og bæredygtigt arbejdsliv

Jeg hjælper medarbejdere, ledere og organisationer med at styrke det bæredygtige arbejdsliv ved at skabe et stabilt fundament, optimere arbejdsdagen og styrke relationer og hverdagsinnovation.

Mange steder hersker en arbejdskultur med en overbevisning om, at der nås mere ved at løbe hurtigere. Det kan være med til at skabe stagnation, stress og meningsløshed.

Med afsæt i forskning om hjerne, krop, kultur og læring skaber jeg resultater, der forankrer sig hos den enkelte og organisationen.

Min metode er kendetegnet ved kropslig læring og læring i praksis. Frem for at resonere via tankerne arbejder vi med at opleve. Oplevelsen synliggør ubevidste perspektiver og skaber dybere erkendelser. Vi lærer bedre og tager nemmere de nye erkendelser i brug.

Baggrund

10+ års erfaring med kropslig læring sammen med en baggrund som cand.mag. psyk. og pæd., coach, kropsterapeut, heltetræner og medforsker på forskningsprojektet ”Læring i praksis – vejen til bedre lederskab” på CBS/CVL.