Body All Mind Elevbehandler

Rikke Jensen

Om mig

Jeg tilbyder kropsterapeutisk elevbehandling og er under uddannelse ved Body All Mind.

Mærker du, hvad din krop fortæller dig?

Mange kender til en travl og hektisk hverdag, hvor der er størst fokus på fx arbejde, sociale medier og rengøring i stedet for på vores eget velvære. Det kan skabe en ubalance, hvor vi løber afsted uden at mærke og reagere på vores krops signaler og/eller følelser.

En travl hverdag og gamle mønstre sætter sig ofte i kroppen. Det giver spændinger, som kan forstærkes af tankemylder, bekymringer eller mange timer siddende eller stående fx ved en computerskærm.

Jeg kan hjælpe med at finde en bedre balance mellem krop og sind ved at give dig en kropsterapeutisk behandling, hvor fokus er på nærvær og bevægelse.

Hvad er en Body All Mind behandling?

Jeg arbejder med dine muskler, led og dit nervesystem gennem forskellige metoder, som tryk, pulseringer, bevægelse og stræk. Formålet er, at bygge bro mellem din krop og hjerne for at blive bedre til at mærke og forstå de signaler kroppen sender til hjernen. Kroppen er intelligent og vores krop og sind er tæt forbundne. Derfor kan psykiske påvirkninger sætte sig fysisk i kroppen og omvendt, fordi krop, tanker og følelser hænger sammen. Derfor tager en Body All Mind behandling udgangspunkt i det hele menneske.

Hvordan foregår behandlingen?

Når du kommer hos mig, taler vi om, hvad du gerne vil have, vi kigger på. Det kan eksempelvis være spændinger og smerter, men det kan også være ønsket om selvforkælelse.
Behandlingen foregår på en briks, hvor du ligger i undertøj dækket af et tæppe, så det føles trygt og rart.
Efter en behandling vil du ofte opleve øget nærvær og bedre kontakt mellem krop og sind.

Jeg har en særlig interesse i at skabe ro i kroppen til bare at være, og mærke hvad den fortæller.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig, der hvor du er.

En Body All Mind behandling tager udgangspunkt i det hele menneske.