Body All Mind Elevbehandler

Helle Juncker Hansen

Om mig

Jeg hedder Helle, er 42 år og under uddannelse til Kropsterapeut hos Body All Mind i København. Samtidig studerer jeg anatomi, fysiologi og sygdomslære samt psykoterapi på Nordisk Gestalt Institut.

Sammenhængen mellem krop og psyke optager mig både personligt og i mit virke som Kropsterapeut. Som tidligere konkurrencegymnast har jeg arbejdet med både fysiske og psykiske belastninger samt erfaret, hvordan krop og psyke kan støtte hinanden.

I mine behandlinger bruger jeg en kombination af pulserende massageteknikker, akupressur, meridianmassage, zoneterapi, guidet åndedræt og samtale.

Jeg er opmærksom på ubalancer i kroppen som fx. smerter, overspænding, rigiditet og træghed. Derudover er jeg opmærksom på dig og din historie og på det, der opstår i kontakten mellem os.

Jeg tilbyder dig et trygt og respektfuldt rum til at udforske og blive klogere på dig selv.

Hvad er Kropsterapi?

Kropsterapi er et effektivt værktøj til at opnå en dybere forståelse af dig selv og den måde, du er i verden på. Som mennesker bærer vi rundt på livsoplevelser, der præger vores følelses-, tanke- og handlemønstre, og som sætter aftryk i vores krop. Det kan være en oplevelse af indre uro, at vores energi drænes eller at der opstår fysiske spændinger og blokeringer uden videre forklaring. Gennem behandlingen får kroppen lov at afspænde og åbne sig, og du får mulighed for at møde dét, der kommer til overfladen.

Behandlingen foregår på en massagebriks, hvor du ligger i undertøj under et lagen eller tæppe. Jeg vil gerne have berøring med din hud, når jeg behandler, men foretrækker du, at jeg arbejder gennem et lagen, så gør jeg det.
Behandlingen varer 60 eller 75 min. og inkluderer en kort indledende snak og efterfølgende lidt tid til at samle dig.

Læs mere på www.sukhakropsterapi.dk

Opmærksomhed, respekt og tydelighed.