Aerial kendetegnes desuden ved, at man laver mere yoga med hovedet nedad, hvilket er helt utrolig skønt og forløsende for både ryggen og nervesystemet. Man kan blive meget afhængig af at hænge på hovedet!
Sisse Siegumfeldt
Sisse har undervist i yoga på fuld tid siden 2004, og hendes tilgang til yoga er at se folk i øjnene og formidle, så enhver kan forstå det – alle skal have en varm og god oplevelse og en glad krop med hjem.
Sisse underviser Aerial Yoga, Aerial Restorative, Funktionel Yoga, Blid Yoga, Hatha, Vinyasa, Ansigtsyoga, Børneyoga og Børne Aerial. Hun uddanner desuden Børneyogalærere og Aerialyogalærere.
“I over 20 år har yoga været den røde tråd i mit liv – min kilde til glæde og energi når himlen er blå, og mit holdepunkt og anker når stormen suser. At dele glæden ved at være tilstede i nuet og i egen krop, er intet mindre end en stor ære og fornøjelse.”