Lær, at aflæse kroppens bevægelsesmønstre
På dette kursus lærer du at hjælpe dine elever ud af ømme bevægelsesmønstre og opbygge både styrke og mobilitet, således at yogaen understøtter kroppens bevægelsesbehov og afhjælper skavanker.
Du får praktisk træning i at observere, hvordan led, muskler og nervesystem arbejder sammen – eller kæmper – i yoga og daglig bevægelse. Du lærer for eksempel at identificere kompensationsmønstre i hofter, ryg og skuldre.
Mange bevæger sig hver dag, men oplever alligevel stivhed og ømhed, fordi de gentager de samme bevægelsesmønstre igen og igen. Dette skaber områder i kroppen, som der ikke er kontakt til, og når nogle områder sidder fast, kompenserer andre, hvilket kan føre til ubalancer og spændinger. Løsningen er at variere bevægelserne og udfordre kroppen i nye retninger – det handler nemlig ikke kun om mere bevægelse, men om at bevæge sig anderledes for at genvinde frihed og undgå stivhed.
Dette 12-timers kursus er skabt til yogalærere og -udøvere, der ønsker at få en dybere forståelse af bevægelse, funktion og biomekanik bag yogaens instruktioner og stillinger. Gennem kurset lærer du at observere, forstå og støtte hver enkelt elevs unikke behov, så din undervisning bliver mere præcis, effektiv og individuelt tilpasset. Du lærer teknikker til at styrke og stabilisere svage områder, samtidig med at vi mobiliserer og aflaster spændinger, som kan hæmme bevægelsesfriheden.
Den funktionelle tilgang til yoga:
- Fremmer funktionel bevægelighed, så kroppen forbliver stærk og fleksibel.
- Gør yoga tilgængeligt for alle kropstyper og fysiske niveauer.
- Skaber balance mellem styrke og smidighed.
- Øger kropsbevidstheden markant.
- Er baseret på evidens og moderne smerteteori.
- Styrker bevægelsesselvtillid og glæde!
Den funktionelle tilgang hjælper dig med at øge din kropsbevidsthed og opdage kroppens “blinde pletter” – de områder, vi ikke har kontakt til og hvor bevidstheden typisk glider væk. Resultatet er, at stillingerne føles mere tilgængelige, levende og bæredygtige både for dig selv og dine elever – i et livslangt perspektiv.
Kursusindhold:
- Bevægelsesanalyse: Træn din evne til at observere og afkode bevægelsesmønstre samt kompensationsstrategier – både i din egen praksis og hos dine elever.
- Personlige instruktioner og alternativer: Identificer udfordringer og find løsninger, der passer til den enkelte elevs krop via brug af props, verbale instruktioner og teknikker, så hver elev kan opleve stillinger optimalt.
- Mobilisering vs. stabilisering: Hvornår og hvordan bruger vi de forskellige tilgange i praksis.
- Myter og evidens: Afliv myter som ‘knæ ikke må komme udover anklen’ og få en evidensbaseret forståelse af krop og bevægelse.
- Løbende feedback: Øv dig i små grupper og modtag direkte feedback, så du hurtigt kan forfine dine undervisningsteknikker.
Kurset er overvejende praktisk. Ønsker du at dykke dybere ned i teorien og fysiske justeringer, kan du med fordel deltage på efteruddannelsen “Justeringer & Neuro-biomekanik”. Du sparer 500 kr. ved deltagelse på dette kursus og efteruddannelsen.
Om Sam Bruun-Lund
Sam kombinerer sin passion for forskning og videnskab med sine førsteklasses undervisningsevner for at hjælpe dig med at få mening i det hele. Du får værktøjer og viden til at tænke kritisk og udvikle dig til en naturlig problemløser.
Sam hjælper yogalærere med at integrere principper fra videnskaben, biomekanik og moderne smerteteori i deres undervisning, så de kan skabe mere nuancerede yogaklasser. Sams undervisning er pædagogisk, evidensbaseret og udforsker de komplekse mekanismer bag kroppens væv, nervesystem og hjerne samt evnen til at tilpasse sig og være modstandsdygtig.
Foruden yoga har Sam også mere end 20 års træning og undervisningserfaring inden for koreansk kampkunst (Shinson Hapkido) for både børn, voksne og specialgrupper.
Sam har en Ph.d. i biologi og er underviser og forskningsformidler ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Hvis du har spørgsmål eller andet vedr. efteruddannelsen, er du velkommen til at skrive til Sam på sam@mvmnt.dk.


