Yoga tiltrækker ofte hypermobile elever, da man hurtigt oplever succes i de fleksibilitetskrævende stillinger. Dog vil de fleste elever efter tid opleve ubehag, da der desværre mangler evidensbaseret viden om hypermobilitet generelt i yogamiljøet og på mange yogauddannelser. Det hjælper for eksempel ikke at mikrobøje et knæ eller albue, hvis et overstrakt led er ubehageligt – det kræver mere viden om kroppens biomekaniske sammenhænge og sansesystemer.
Hypermobilitet kan påvirke alt bindevæv i kroppen og ikke kun leddene, der kan virke ustabile. Idet bindevæv findes overalt i kroppen, vil nogle også opleve associerede problematikker som eksempelvis nedsat kropsbevidsthed, maveproblemer, udmattelse og angstlignede symptomer.

På workshoppen vil du få:

  • Grundlæggende viden om hypermobilitetens effekt på kroppens (binde)væv og sansesystemer.
  • Teknikker til at stabilisere og styrke led samt øge kropsbevidstheden.
  • Variationer af stillinger for at forhindre forværring af symptomer.
  • Strategier til at håndtere og måske undgå symptomer som udmattelse og ustabilitet, både i praksis og i hverdagen

Denne workshop giver en bred indføring i, hvordan hypermobilitet påvirker os på yogamåtten og i hverdagen både positivt og negativt. Med en videnskabelig forståelse af krop og hypermobilitet udvikler vi strategier for, hvordan du (eller dine elever) fortsat kan dyrke yoga uden at forværre eventuelle smerter og skader.

Workshoppen er for alle uanset niveau. Yogaudøvere, yogalærere, trænere og behandlere er velkomne.

Om Sam Bruun-Lund
Sam guider altid med rolige, sikre og grundige instruktioner med en legende og uhøjtidelig tilgang. Han underbygger forståelse og funktion af krop, bevægelse og ro i nervesystemet med viden og metoder fra bevægelsesvidenskaben, kroppens biologi og biomekanik.

Foruden yoga dyrker og underviser Sam også Koreansk kampsport (Shinson Hapkido) på 21. år, samt undervist i mere end 15 år. Store dele af yogaen overlappede med kampsportens bevægelser, meditation og livsvisdom. Den naturlige forbindelse førte til hans første yogalæreruddannelse.

Sam har en ph.d. i biologi og arbejder som underviser og forskningsformidler ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, hvor han kombinerer sin ekspertviden med en passion for at formidle til et bredt publikum på en tilgængelig og spændende måde.

Praktisk information

Dato: Lørdag den 26. april
Tid: Kl. 13:30-16:30
Pris: 425 kr.