Nærvær og mod – lær at regulere din krop og find din indre styrke

Ønsker du at kunne møde pressede situationer med ro og styrke i stedet for stress og usikkerhed? Med enkle teknikker kan du lære dette, så du bevidst kan regulere din krops reaktioner og træde ind i situationen med ro, fokus og mod.

På dette forløb får du konkrete redskaber til at bruge kroppen bevidst til at skabe nærvær, klarhed og mod, og du lærer at udnytte kroppens potentiale til tage styringen og håndtere udfordringer og stå stærkt – både professionelt og personligt.

Reguler din “vanekrop”
“Vanekroppen” er den måde, vi bærer os selv på – vores kropsholdning, indre spændingstilstand og kontakten til vores egen krop. Når vi er under pres, trætte eller usikre, bliver vanekroppen mere fremtrædende og fastholder os i uhensigtsmæssige mønstre.

Du har måske oplevet, hvordan kroppen spænder op, når du er nervøs, eller hvordan dine skuldre falder sammen, når du føler dig presset. Der vil også være områder i kroppen, som du ikke mærker. Disse kropsmønstre sender alle sammen signaler til hjernen, som påvirker din tilstand, dine følelser og handlinger.

Når du lærer at regulere din “vanekrop” og skaber en mere nærværende tilstand, sker der en øjeblikkelig forandring, hvor du vil opleve at kunne bevæge dig fra irritation til ro og fra usikkerhed til mod – hurtigt og effektivt. Det er en simpel og kraftfuld proces, der kan bruges i hverdagen.

På dette forløb får du:

  • En forståelse af din “vanekrop” – din krops automatiske mønstre, der påvirker din tilstand og handlinger.
  • Fire enkle trin til at regulere din krop fra uro og stress til nærvær og mod.
  • Neuro-Resiliens træning, der styrker din indre ro og balancerer nervesystemet.
  • Konkrete værktøjer til at stå stærkere i dig selv – selv midt i en travl hverdag.
  • Øget ro og evnen til at møde hverdagens udfordringer med styrke.

Resultat: Styrket mental sundhed, øget nærvær og frihed til at være dig.

Forløbets indhold og opbygning:

  • Forberedende øvelser: Forberedende opmærksomhedsøvelser, som sendes pr. mail et par dage inden workshoppen.
  • Dagsworkshop: En inspirerende dag fyldt med praktisk træning, refleksion og fællesskab. Der vil blive serveret kaffe, the og frugt på dagen.
  • Makkerdeling: 10 minutters ugentlig makkerdeling til at integrere teknikkerne i hverdagen (online eller telefonisk).
  • Træningsvideo: Link til en video med grundtræningen i Neuro-resiliens træning.
  • Hotline: Såfremt du skulle få brug for støtte undervejs.
  • Online gruppesupervision: Afsluttende online gruppesupervision med reflekterende spørgsmål, hvor vi kommer et spadestik dybere og får mere indsigt og styrket motivation til at fortsætte udviklingen.

Dette udviklingsforløb er for dig, der vil arbejde med dit personlige lederskab og ønsker at stå stærkere og mere nærværende i pressede situationer. De eneste forudsætninger er, at du medbringer nysgerrighed og lysten til at udforske og lære gennem din krop.

Din underviser:
Petra-Sofie Kempf er ekspert i Embodied Leadership (personlig udvikling gennem kroppen) og udgiver af podcasten “Med kroppen som øre”om kroppens potentiale i ledelse, læring og udviklingsprocesser.

Har du spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte Petra-Sofie på info@coreenergy.dk

Praktisk information

Dato og tid:
Torsdag den 27. februar kl. 9.30-16.00
Lørdag den 10. april kl. 17.00-18.30 (online)
Pris: 1800 kr.