På denne workshop med fokus på nakken, øvre ryg og skuldre vil du lære, hvordan du kan afhjælpe spændinger, gener og skavanker. Vi styrker de svage muskler, løsner de spændte og finder plads til bevægelighed.
Vi tænker ofte på velvære og blødhed som en proces med at give slip og frigøre os fra stress og spændinger. På denne workshop vil vi kigge på, hvorfor velvære faktisk er det modsatte, og præsentere strategier til at opnå større komfort i vores nakke, øvre ryg og skuldre. Strategier, der bygger på kroppens fysiologi, biomekaniske sammenhænge og moderne smerteteori, der har til formål at fremme ro, velvære og robusthed.
Vi tager både udgangspunkt i yogaens klassiske stillinger samt variationer af disse med øget fokus på de funktionelle effekter. Workshoppen kommer også til at indeholde selvmassage med terapibolde fra Jill Miller, som ikke kun hjælper med at løsne muskelspændinger og opbygge kropsbevidsthed, men også beroliger nervesystemet.
Du vil gå fra workshoppen med let tilgængelige øvelser og teknikker, der skaber sundhed i disse områder og som resultat opnå større velvære – også på lang sigt. Alt sammen kan integreres i din hverdag og som supplement til din praksis og træning.
På workshoppen vil du:
- øge kvaliteten i din yogapraksis så du undgår skader og forbedrer din funktionalitet.
- afhjælpe stivhed og forbedre mobilitet i nakke og skuldre.
- forstå, hvorfor spændinger ikke altid kan (eller bør) strækkes væk.
- blive klogere på din nakke og skuldres anatomi.
- få en moderne og videnskabelig tilgang til smerter og bevægelse.
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage. Alle er velkomne.
Om Sam Bruun-Lund
Sam kombinerer sin passion for forskning og videnskab med sine førsteklasses undervisningsevner for at hjælpe dig med at få mening i det hele. Du får værktøjer og viden til at tænke kritisk og udvikle dig til en naturlig problemløser.
Sam hjælper yogalærere med at integrere principper fra videnskaben, biomekanik og moderne smerteteori i deres undervisning, så de kan skabe mere nuancerede yogaklasser. Sams undervisning er pædagogisk, evidensbaseret og udforsker de komplekse mekanismer bag kroppens væv, nervesystem og hjerne samt evnen til at tilpasse sig og være modstandsdygtig.
Foruden yoga har Sam også mere end 20 års træning og undervisningserfaring inden for koreansk kampkunst (Shinson Hapkido) for både børn, voksne og specialgrupper.
Sam har en Ph.d. i biologi og er underviser og forskningsformidler ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Hvis du har spørgsmål eller andet vedr. efteruddannelsen, er du velkommen til at skrive til Sam på sam@mvmnt.dk.


