– begynd året med nærvær, klarhed og kontakt til dig selv
Tag med på NOR: nytårsretreat på Møn
På dette nytårsretreat har vi fokus på fordybelse frem for fornyelse. Det er en opfordring til at afblæse jagten på en forbedret og optimeret udgave af dig selv og i stedet søge at genskabe forbindelsen til den, du allerede er, så du kan opdage det uendelige potentiale, du rummer.
Det får du:
Yoga, lydhealing og stillevandring
På dette retreat guider Stina og Martin dig gennem sessioner med klassisk hatha yoga, stille yin-stunder og legende flows. Du inviteres på lydrejser og stillevandringer – alt sammen for at støtte dig i at mærke dig selv dybere, give slip på det, der blokerer, og lade livskraften strømme frit igen, så du kan finde vej hjem til den, du i virkeligheden er.
Det får du:
Hvad er inkluderet?
- Hatha, Yin og Flow
- Lydhealing
- Stillevandring
- Vegetariske måltider
- Frugt, vand, the, kaffe
- 2 overnatninger i delt dobbeltværelse inkl. sengelinned
- Yogaudstyr (yogamåtte, yogapølle, blok, tæppe, øjenpude) – men du er også velkommen til at medbringe dit eget!
Vi medbringer vores eget køkkenpersonale fra NOR: caféen, som glæder sig til at forkæle jer med sunde, nærende måltider.
Hvad skal vi lave?
Dagsprogram
Dag 1: Fredag
Kl. 14.00-15.00: Ankomst og tjek ind
Kl. 15.30-17.30: Velkomst – Hatha yoga
kl. 18.00-19.00: Middag
Kl. 20.00-21.30: Yin & Lyd
Dag 2: Lørdag
Kl. 8.00-9.00: Slow Flow
Kl. 9.00-10.00: Morgenmad
Kl. 10.00-13.00: Stillevandring
Kl. 13.00-14.00: Frokost
Kl. 14.00-16.00: Afslapning
Kl. 16.00-17.30: Hatha yoga
Kl. 18.00-19.00: Middag
Kl. 20.00-21.30: Yin & Lyd
Dag 3: Søndag
Kl. 8.00-9.00: Slow Flow
Kl. 9.00-10.00: Morgenmad
Kl. 10.00-11.00: Tjek ud og på gensyn!
Vær opmærksom på, at programmet og tider er vejledende, og at der kan være ændringer.
Det praktiske
Tilmelding og betaling
Datoer: Den 16.-18. januar 2026
Pris: 3900 kr.
Tillæg: 700 kr. ved køb af enkeltmandsværekse
Depositummet svarende til reservationsgebyret på 1000 kr. kan ikke refunderes.
Du bestemmer selv, om du ønsker at betale reservationsgebyret på 1000 kr. eller hele beløbet på én gang.
Hvis du er i tvivl om noget, har spørgsmål eller andet, du synes, vi skal vide, så tøv ikke med at skrive en mail til md@nor.house.
Vi glæder os🤗
Underviserne
Stina Madelaire
Stina har undervist yoga siden 2009. Hun tog sin første uddannelse hos Hamsa Yoga Studio og har primært studeret Anusara og Embodied FlowTM. Hun henter inspiration i mange forskellige yogatilgange, og hendes undervisning er som en pose nøje udvalgt blandede bolsjer. Hun har især fokus på det naturlige, personlige udtryk og god “alignment”-teknik. Hun bruger ofte musik – både indspillet og live – på klasserne til at skabe og understøtte stemninger og bringe alle sanser i spil.
“Det vigtigste for mig er, at give dem, der kommer til yoga, en følelse af ejerskab over og ansvar for deres egen praksis. Jeg ser det som min fornemste opgave, at facilitere et rum og instruere på en måde, der skaber tryghed og giver plads til både nysgerrighed, fordybelse og udforskning.”
Martin Delfs
Martins yin-undervisning tager udgangspunkt i simple siddende og liggende stillinger. Øvelserne er primært for den nederste (yin) del af kroppen og skaber en god grounding og opløftende energiflow op igennem hele kroppen. Undervejs giver Martin “Hands-on assist” til dem, som ønsker dette, og ofte afslutter han med lydhealing igennem sang og spil fra harmonium under afspænding.
“Jeg guider stillingerne igennem det dybe og bevidste åndedræt. Fokus er at skabe nærvær og ro samt at afspænde sind og krop. Gerne tilsat lidt humor.”


