På disse tre yoga workshops vil du få et indblik i de fire astrologiske elementer, der er så grundlæggende for personligheden. Astrologien er et redskab, jeg bruger til forstå de arketyper, vi alle indeholder. Når vi har et begreb om hvilke energier, der er på spil i os, kan vi lettere transcendere dem. Altså række udover vores habituelle mønstre.

Når vi ønsker at ændre noget, flytte os, og leve vores bedste liv er der kun en vej – og det er igennem en kropsliggørelse af et nyt mindset.

Derfor er disse tre sammenhængende workshops geniale til dig, der ønsker både blid bevægelse, og mentaltræning, så din hjerne (mind) udfordres på det, den har været vant til. Rutinetanker, du måske ikke lægger mærke til længere, men som har en afgørende indflydelse på skabelsen af dit liv og ikke mindst graden af velvære i din krop.

Du vil genkende yogastillingerne og samtidig træde ind i et slags spirituelt laboratorium.
Vi bevæger kroppen blidt og kreativt – du kan være med på din helt egen måde, i dit helt eget tempo.

På hver workshop undersøger vi:
· Astrologiske forståelser af personligheden
· Yoga der forløser kroppen
· Mindfulde samtaler 1:1 der fremelsker dine potentialer
· Stillinger hvor du guides ned i dybere lag af din underbevidsthed
· Guidet visualisering til at indstallere de positive forandringer, du ønsker

Alle tre workshops kan tages enkeltvis. Er de fire elementer nye for dig, er det en god ide at medbringe en notesbog og pen.

4. maj:
· Introduktion til ild og jordtegn i horoskopet
· Yoga der gør dig varm og grounded
· Øvelser i at tune ind på din nye fremtid
· Afspænding til en dyb og transformativ accept

25. maj:
· Introduktion til luft og vandtegn i horoskopet
· Yoga med åndedrætsøvelser og følelsesmæssig forløsning
· Øvelser i at konkretisere det, du ønsker i dit liv
· Dyb hviletilstand der vil booste din taknemmelighed

2. juni:
· Introduktion til at finde balance mellem alle fire elementer
· Yoga med balancerende fokus
· Skab elaverede følelser som et kort til fremtiden
· Meditativ overgivelse med manifestation

Mannah Guldager, yogalærer, astrolog, coach, arbejder dagligt med transformative praksisser. Ugentligt udgiver Mannah livsfilosfiske interviews med inspirerende budskaber i podcasten: Lyden af et bedre liv.

Praktisk

Tid: Kl. 09:00-12:00
Pris: 400 kr. per workshop / 950 kr. for alle tre workshops

4. maj
25. maj
2. juni
Alle 3 workshops