NOR:'s 55-timers Vinyasa yogalæreruddannelse

NOR:’s Vinyasa yogauddannelse er en overbygning til dig, der allerede har en basis yogalæreruddannelse eller er en dedikeret Vinyasa yogaudøver. På uddannelsen vil vi bl.a. dykke ned i de forskellige vinyasa/flow-stilarter, der findes, og som vil skabe basis for din udvikling som Vinyasa yogalærer.

Du får mulighed for at lære om og opleve Vinyasa yogaen fra flere sider, således at du bliver inspireret til
at finde din egen måde at undervise og formidle på.

Det får du:

55-timers undervisning og praksis

  • 20 timer vinyasapraksis
  • 7 timer sekvenseringsteori
  • 7 timer alignment og anatomi
  • 7 timer viden og praksis af “hands-on”
  • 7 timer formidling og direkte tale
  • 7 timer undervisningsøvelser

Du vil blive undervist i sekvenseringsteori, hvor vi både arbejder individuelt og gruppevis med at skabe kreative flows. Du vil således blive inspireret og lære mange nye flows og sekvenser, der er lige til at bruge i din egen undervisning og som vil gøre dine klasser mere spændende for dine elever.
Der vil blive nørdet alignment og anatomi i overgangene mellem de forskellige stillinger, så du undgår skader og overbelastning både i din egen praksis og hos dine elever. Du lærer, hvordan du udfører “hands-on” med respekt for kroppen og eleven, og derved får du et effektivt værktøj til at guide dine elever dybere ind i stillinger. Du lærer også, hvordan du kan modificere stillinger og overgange, så du kan tage højde for forskellige niveauer blandt dine elever på klasser.
Vi repeterer formidling, og hvordan du bruger direkte tale, så du med få og støttende ord flytter dine elever trygt rundt på yogamåtten.

Hvornår?

Praktisk info: Moduler, datoer & tider

Uddannelsen forløber over ca. to måneder fordelt på fire moduler fra november 2023 til januar 2024.
Modulerne løber over to dage (lørdag til søndag) og er planlagt således, at der både er tid at fordøje og integrere information løbende samtidig med, at man stadig har den nye viden frisk i hukommelsen.

  • Modul 1: Den 25.-26. november 2023
  • Modul 2: Den 9.-10. december 2023
  • Modul 3: Den 6.-7. januar 2024
  • Modul 4: Den 20.-21. januar 2024

Alle dage fra kl. 9:00-17:00

Det får du også:

Nyd godt af NOR:’s mange fordele

NOR: er et sundheds- og yogahus med en fantastisk atmosfære og energi pakket ind i nogle helt unikke rammer. Disser rammer ønsker vi at dele med dig, som også skal nyde godt af alt det fantastiske, NOR: har at byde på, mens du er på uddannelsen.

  • Gratis NOR: medlemskab (fra tilmeldingsdato til uddannelsens afslutning).
  • Gratis, ubegrænset adgang til NOR: online (fra tilmeldingsdato til uddannelsens afslutning).
  • Adgang til NOR:’s yogasale i udvalgte tidsrum til selvpraksis.
  • Fuld forplejning på introdag.
  • Fuld forplejning på afslutningsdag.
  • 10% rabat i NOR: caféen under hele uddannelsen.
  • Lukket Facebook-gruppe til vidensdeling og inspiration.
  • Et unikt fællesskab i et rum, hvor man trygt kan dele.
  • Gratis parkering på NOR:

Tilmelding og betaling

NOR:’s 55-timers Vinyasa yogalæreruddannelse er til dig, der ønsker at skabe dynamiske, kreative flows samt at blive en dygtig(ere) yogalærer og formidle din passion for Vinyasa yoga.
Dertil bliver du en del af NOR:’s skønne community med alle de fordele, der følger med.

Pris:
8000 kr.
(kan betales i 4 rater á 2000 kr.)

Depositum:
2000 kr.

Er du en dedikeret Vinyasa elev, som ikke har taget en uddannelse endnu, kan du tage en snak med Michael, og I vil sammen vurdere om denne uddannelse er noget for dig.

Har du spørgsmål eller andet, du synes, vi skal vide, så tøv ikke med at skrive en mail til info@nor.house.

Vi glæder os🤗

Dine undervisere

Hovedunderviser

Michael Bjerrum

Michael Bjerrums yogarejse startede for ca. 20 år siden med en god portion nysgerrighed på yogaen og en hel del rygsmerter. Efter et år med yoga var det heldigvis kun nysgerrigheden, der var tilbage. En nysgerrighed som stadig driver Michael til at blive ved med at udvikle sig som yogalærer.
Michaels undervisning er baseret på en grundig viden om kroppens anatomi og bevægelsesmønster, og når han underviser i Vinyasa og Hatha, vil hans udgangspunkt altid være i den fysiske krop. Michael betragter den fysiske yoga, som en intelligent og integreret måde at bevæge kroppen på, hvor der er en mentalt bonuseffekt.

Når Michael formidler og underviser, formår han at gøre det, der kan virke indviklet mere enkelt og forståeligt. Hans fornemmeste mission er, at alle elever får en god oplevelse, føler sig set og velkomne samtidig med at skabe tryghed og opbygge styrke hos hver enkelt elev.

Underviser

Stinna Shaktiva

Stinna har undervist yoga siden 2003 og er uddannet i Indien, USA og på Bali. Hun er certificeret i Rolfing Strukturel Integration (bindevævsbaseret kropsterapi), FDZ-Zoneterapeut og har en kandidat i Dans og formidling fra Den Danske Scenekunstskole. Hun er KRI certificeret Kundalini Yogalærer og elsker at nørde bevægelse, nervesystem, krop, sind og energi flow.
Stinna har en meget udramatisk tilgang til livet og til yoga, og syntes der er mange forskellige veje til at lande godt i sig selv. Derfor underviser hun også i alt fra Vinyasa til Yin og Kundalini.

“Hver yogatype har sin unikke medicin”. Nogle dage har man brug for et svedigt flow, og andre dage skal man finde ro, stilhed, fokus og dyb hvile. Min intention for min undervisning er, at eleverne kan føle sig trygge og give sig hen til deres yogapraksis.”