Psykolog
Om mig
Terapeuten
Dit terapiforløb hos mig vil altid være individuelt tilrettelagt, og vi vil løbende have fokus på at skabe et trygt rum med både tid og plads til at se og rumme hele dig. I terapien vil jeg kærligt, og vedholdende, udfordre dig – og hjælpe med at identificere måder hvorpå du har beskyttet dig selv, så vi sammen kan se bag om rustningen. Ved at forstå og afmystificere hvad dit system reagerer på og hvorfor, kan vi sammen give plads til hele dig – og dine følelser, behov, grænser og længsler.
I terapien vil vi have et centralt fokus på kroppen som indikator for indre tilstande, container for livets erindringer og kilde til reel healing. Terapien er hos mig erfaringsbaseret og kropslig, dvs. at vi tager afsæt i de indre ’her og nu oplevelser’, rettere end en ‘talen om’. Det er min overbevisning at bæredygtig heling sker, når det terapeutiske arbejde er kropsligt og følelsesmæssigt funderet, og mentalt erfaret og integreret.
Terapien
I løbet af den første session finder vi ud af, hvad du søger i et forløb, dine behov og om jeg er det rette match for dig. Min terapeutiske metode er relationsorienteret og holistisk, med særlig vægt på en psykodynamisk-, traumeinformeret og mindfulness baseret tilgang. Jeg har særligt dygtiggjort mig i arbejdet med trivsel, angst, depression, lavt selvværd/selvtillid, vredeshåndtering, relationelle problematikker, traumer, stress, ADHD og personlighedsforstyrrelser.
Om mig
Jeg har en uddannelse som autoriseret psykolog, samt en række videreuddannelser og kurser indenfor dynamisk terapi (ISTDP), traumebehandling, nervesystemet, mentaliseringsbaseret terapi, PPR, indlæring, psykopatologi, diagnostik og supervision. Ved siden at psykologien har jeg uddannet mig indenfor yin yoga og vejrtrækning.
Min nysgerrighed på det hele menneske har medført et arbejdsliv i både PPR (Pædagogisk psykologisk rådgiver), Kriminalforsorgen (Herstedvester fængsel) og med anbragte børn og unge. I dag arbejder jeg som privatpraktiserende psykolog, supervisor og underviser.
Jeg tilbyder:
- Individuel terapi for voksne, børn og unge
- Parterapi
- Familieterapi
- Undervisning
- Supervision
Book en tid eller en gratis telefonisk forsamtale på: Abbie_holm@hotmail.com eller send mig en sms på 51950269.


