Skip to main content
FAQ

Alt, hvad du har brug for at vide

Jeg er ny til yoga – hvilket hold skal jeg vælge?

Yoga er for alle også dig, som ikke har prøvet det før.
Det en god idé altid at læse beskrivelserne for vores klasser, før du tilmelder dig ny en klasse. Informer også gerne din yogalærer om, at du er ny på klassen, og/eller hvis du har andre særlige hensyn, som vi bør tage højde for. På den måde kan vi hjælpe dig med at komme godt fra start.

Hvis du er interesseret i vores dynamiske klasser, der er flow- og alignmentbaserede, anbefaler vi at starte på vores Hatha-klasser. Her tager vi os god tid i de enkelte stillinger. Der er derfor mere tid til at nørde teknik og opbygge styrke end på fx. en Vinyasa-klasse, hvor vi hurtigere flyder ind og ud ad stillingerne – det kræver lidt øvelse 😉 Men man er altid velkommen, og der er altid tid til pauser. Alternativt anbefaler vi Slow Flow eller Flow & Rest.

Hvis du er mere til Yin, er det bare at gå i gang. På Yin-klasserne arbejder vi med stræk af bindevævet, og holder stillingerne i 3-5 minutter. Det er primært siddende og liggende stræk. Fysisk er disse klasser meget begyndervenlige, men er man ny til meditation, kan det virke lidt overvældende.

Helt i starten anbefaler vi at gå udenom Jivamukti og Kundalini, men du vil helt sikkert hurtigt føle dig klar til det også!

Læs mere om de forskellige klasser her…

Er yogaklasserne inddelt i niveauer?

Nej, vores klasser er ikke inddelt i niveauer. Er du ny til yoga, anbefaler vi, at du informerer din underviser herom.

Vær dog opmærksom på, at for at kunne deltage på vores Aerial-yogaklasser, bør du først deltage på vores “Aerial Yoga Intro” workshops, så du er bekendt med de nødvendige sikkerhedsinstrukser.

Kan jeg klæde om og gå i bad på NOR: ?

På NOR: har vi toiletter på alle tre etager, hvor du er velkommen til at klæde om. Derudover har vi et bad på 4. etage og et på 5. etage, som du er velkommen til at benytte, såfremt der ikke er afspærret pga. events, videooptagelser o.lign. Vi opfordrer til, at du efterlader toilet- og badefaciliteter i pæn stand, så det er klar til dem, der kommer efter dig.

Skal jeg selv medbringe udstyr?

Vi har udstyr klar til dig ude foran hver yogasal, som du frit kan benytte. Du er naturligvis også meget velkommen til at medbringe dit eget udstyr.

Undervises der på dansk eller engelsk?

De fleste af vores klasser undervises både på dansk og engelsk. Ved undtagelser fremgår det i beskrivelsen af vores klasser.

Skal man selv tjekke ind til en yogaklasse?

Ja, du skal huske at tjekke dig selv ind på iPad’en i caféen, før klassen starter.

Gælder prøvetimer til alle klasser?

Vores prøvetimer kan benyttes på alle klasser med undtagelse af vores Aerial-yogaklasser.

Hvor lang tid i forvejen kan jeg afmelde et hold for at undgå en bøde?

Du skal afmelde dig senest 1 time før yogaklassen starter ved klasser, der starter senest kl. 10.00. Ved yogaklasser der starter efter kl. 10.00, skal du afmelde sig senest 2 timer før. Ved for sen afmelding pålægges du et gebyr på 30 kr. eller mister et klip. Ved udeblivelse pålægges du et gebyr på 50 kr. eller mister et klip.

Hvad sker der, hvis jeg udebliver fra en yogaklasse?

Hvis du udebliver fra en yogaklasse uden af afmelde dig, bliver du desværre pålagt et gebyr på 50 kr. Dette vil vi selvfølgelig meget gerne undgå, så vi kan give pladsen videre til en på ventelisten, så husk at afmelde dig, hvis du alligevel ikke kan komme til yoga.

Kan jeg dyrke yoga, hvis jeg er gravid?

Ja, på NOR: kan du som gravid deltage på vores gravidyogaklasser. Ønsker du at deltage på vores andre yogaklasser, anbefaler vi først og fremmest, at du lytter til din krop – du kender den bedst. Dernæst er det vigtigt, at du informerer din yogalærer om, at du er gravid, før klassen starter.
Du kan som gravid ikke deltage på vores Aerial-yogaklasser.

Må jeg tage mit barn med til yoga?

For at dyrke yoga på NOR:, skal du være fyldt 18 år. På vores efterfødselsyoga- og Baby Gong-klasser, er babyer velkomne.

Kan jeg dyrke online yoga?

Ja, du kan både tage NOR: med hjem og på ferie og dyrke yoga, lige når det passer dig. Med NOR: online har du adgang til mere end 250 videoer med yoga og talks til 149 kr./md. Hvis du allerede har et NOR: abonnement (Morning-, Student- eller Community Pass) kan du tilkøbe NOR: online til kun 49 kr./md.

Læs mere og få adgang her…

Skab ro i krop og sind med yoga og bevægelse