Parterapi
Hvad er behandlingsformen
Parterapi er for dem, der gerne vil arbejde for at få en bedre intimitet og kommunikation i hverdagen eller skabe et større nærvær og mere kærlighed i parforholdet.
Det kan have stor betydning for dit parforhold at have en tredjepart, der kan hjælpe med at skabe nye måder at lytte til hinanden og stille spørgsmål, som skaber ny viden og handlemuligheder.
En professionel og erfaren terapeut kan eksempelvis hjælpe jer hvis, I kan genkende nogle af disse mønstre:
- At skænderier fylder for meget?
- At i ofte taler forbi eller misforstår hinanden?
- At I sidder fast i negative fortællinger om jer selv eller den anden?
- At nysgerrigheden er blevet for lille?
- At sexlivet har føltes kompliceret i en længere periode?
- At I har mistet tilliden eller ikke føler jer trygge ved hinanden?
Parterapi og børn
Jeres børns trivsel kan også være en grund til at indlede parsamtaler, da I, forældrene, altid er fundamentet og kernen i jeres børns velvære og tryghed. Omvendt kan jeres barn eller børn også have stor betydning for jeres trivslen i parforholdet.
Uanset om jeres parforhold er påvirket af kommende børn, børn i allerede har sammen eller delebørn, kan det være vigtigt at få hjælp til at tale sammen om forventninger og de tanker, intentioner og perspektiver.
Samtalen tager udgangspunkt i jer som forældre og de ændringer eller tilstande, det medfører i jeres liv at være forældre – altid uden at glemme jer og jeres kerne som par.