Cæcilie Böck Buhmann er speciallæge i psykiatri og en af Danmarks førende eksperter i behandling af posttraumatisk belastningssyndom, PTSD. Cæcilie har omfattende erfaring med behandling af følgerne af psykiske traumer.
Cæcilie har patientforløb med samtale- og psykoterapi for PTSD-ramte og kan som læge samtidig stå for den lægelige udredning og igangsættelse af supplerende behandling med medicin. Cæcilie trækker i terapien på sin store viden om sammenfaldende psykiatriske diagnoser, bl.a. personlighedsforstyrrelser, bipolar lidelse og autismeforstyrrelser.
Cæcilie har bidraget aktivt til forskning om psykiske traumer i mere end 10 år og underviser andre fagprofessionelle i emnet, bl.a. psykiatere, psykologer og psykoterapeuter.
Cæcilie er uddannet i kognitiv adfærdsterapeutisk psykoterapi samt integral psykoterapi og er medlem af Psykoterapeutforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab.
Cæcilie er medejer af Traumeklinikken ApS og er virksomhedsansvarlig læge.