Om mig
Jeg er grundlægger af uddannelse i Traumeinformeret Kropsterapi (TIK), som er en 1-årig supplerende uddannelse for yogalærere, kropsterapeuter, psykologer og psykoterapeuter.
Bag mig har jeg en karriere som professionel danser og koreograf. Jeg er uddannet RAB registreret kropsterapeut og biodynamisk kranio-sakral terapeut. Jeg har desuden uddannet mig indenfor yoga, reiki healing, meditation, osteopatiske teknikker, fascial unwinding, traumer & fascia samt neuromuskulær træning og behandling. Jeg har løbende studeret anatomi og fysiologi, siden jeg var helt ung.
De seneste år har nervesystemet, bindevæv, traumeteori- og forskning haft min store interesse. Jeg har især specialiseret mig i Stephen Porges’ Polyvagal teori og forståelsen af vores sociale nervesystem, som jeg underviser i flere steder.
Min kæphest både som terapeut, underviser og facilitator er at fremme kroppens rolle i vores bevidsthed og nuancere vores forståelse af “mentalt helbred”. Jeg ønsker at skabe rammer, der kultiverer tillid til kroppens evne til selv at skabe balance, når den får mulighed for det. At hjælpe mennesker med at øge kapaciteten i deres nervesystem, slippe traumetilstande fra helt tidligt i livet, som er lagret i vævet, bebo deres krop og finde tryghed og tillid til verden og andre mennesker.
Til daglig har jeg sessioner her i NOR: nordic health house, hvor TIK-uddannelsen også holder til.
”“Kun med hjertet kan man rigtigt se. Det væsentlige er usynligt for øjet.”
- SAINT-EXYPÉRY
Jeg har pt. lukket for tilgang. Find terapeuter uddannet efter TIK-tilgangen, læs mere og ansøg selv om en plads på næste hold via hjemmesiden: www.evaloaschou.dk


