Skip to main content
PhD, naturopat og coach

Inger Forbes

Om mig

Inger Forbes er naturopat og coach med speciale i at hjælpe kvinder med hormonelle problemer ved brug af naturlige terapier som kost, coaching, meditation, tapping/EFT og naturmedicin. Inger er uddannet naturopat (’naturlæge’) fra Australian Institute of Holistic Medicine i Perth, Australien. Derudover er hun meditationslærer, Psych-K og EFT facilitator, kemiingeniør, har en PhD fra Københavns Universitet og er certificeret coach fra Oxford School of Coaching & Mentoring i England.

Ingers særlige viden om veldokumenterede metoder til at støtte kroppens selvhelbredende evner kombineret med hendes skarpe analytiske evner (som hun i mange år har brugt i naturvidenskabelige jobs) gør Inger i stand til at finde essensen i, hvad lige netop din krop har brug for (det Inger også kalder dine unikke plejepunkter). Det betyder, at Inger kan skræddersy en personlig handlingsplan til dig, som er både effektiv og enkel.

Ingers baggrund inden for coaching gør hende i stand til at hjælpe dig med at finde din enestående drivkraft og motivation til på en let måde at omsætte din personlige handlingsplan til praksis.

Ud over at finde essensen i, hvad din krop har brug for, har Inger også i mange år arbejdet med at hjælpe mennesker med at finde essensen i, hvad der gør dem lykkelige. Dine tanker skaber din virkelighed, så derfor er det vigtigt at luge ud i de negative og begrænsende tankemønstre og skabe flere positive og støttende mønstre. Det kan skabe store forandringer og bringe din krop tilbage i balance, hvor du igen har energi og velvære.

"Jeg er ekspert i at hjælpe kvinder med at mestre deres stofskifte ved hjælp af naturlige behandlinger."

Læs mere på www.ingerforbes.dk.