Familie- og samtaleterapeut
Om mig
Uanset om du søger støtte som privatperson eller fagperson, møder jeg dig med åbenhed, tillid og en tro på, at forandring skabes i fællesskab.
Med en lyttende og nysgerrig tilgang gør jeg mit bedste for at se og forstå din situation, det sted du står i livet.
Med forståelse og et ønske om forandring skaber vi sammen en vej frem, for dig. En vej, hvor dine drømme og ønsker er i fokus.
Med over 20 års erfaring og mere end 15.000 timers terapeutisk praksis har jeg hjulpet mange gennem komplekse følelser og livskriser.
Jeg tilbyder familie- og parterapi, individuelle samtaler, undervisning og supervision.
Min vision er at skabe børn i trivsel igennem de voksne. At støtte menneskers udvikling og skabe forståelse, så de kan navigere i deres udfordringer og styrke deres relationer – bådepersonligt og professionelt.
Samtaler
Når livet er svært, og udfordringerne føles uoverkommelige, er det vigtigt at have nogen ved sin side. Jeg tilbyder individuelle samtaler til børn, unge og deres forældre, der oplever angst, depression, stress eller andre udfordringer. Her får I et trygt rum, hvor vi sammen kan udforske, hvad der ligger bag problemerne, og hvordan I bedst kan komme videre.
For mig handler det om at acceptere dig præcis, som du er. Jeg tror på, at alle har potentiale til at finde styrke og nye veje, selv når det ser allermest mørkt ud. I samtalerne lytter jeg med åbenhed og forståelse, så vi sammen kan finde de værktøjer og indsigter, der hjælper jer igennem den svære periode.
Undervisning
Som underviser og foredragsholder brænder jeg for at dele viden, der gør en forskel. Med en solid faglig baggrund i systemisk tænkning og mentaliseringsbaserede metoder tilbyder jeg en praksisnær og direkte omsættelig undervisning og formidling, der ikke blot informerer, men også inspirerer og engagerer.
Mit mål er at gøre komplekse teorier tilgængelige og relevante, så I ikke kun får ny viden, men også konkrete værktøjer til jeres daglige arbejde. Jeg tilpasser altid mine foredrag og kurser til jeres behov, så indholdet er skræddersyet til jeres udfordringer og mål.
Supervision
Mit mål som supervisor er at skabe et rum, hvor tillid, faglighed, refleksion og samarbejde trives. Jeg tror på, at jeg gennem min mentaliserende facilitering kan sikre, at I udvikler jer sammen og skaber et stærkt kollegialt fællesskab. Et fællesskab, hvor I som fagprofessionelle kan dele erfaringer, udfordringer og succeser. Sammen dykker vi ned i konkrete udfordringer, udvikler nye perspektiver og finder nye veje at gå – veje, der styrker jeres opgaveløsning og trivsel.
”"Når livskriser og komplekse følelser rammer os, som mennesker, er det meningsfyldt at dele dem, lyse nysgerrigt på dem for en stund, for at finde nye veje at gå, veje der kan få ro i vores system."
Du er velkommen til at læse mere på www.henriettewilson.dk eller kontakte mig for en uforpligtende samtale på telefon +45 23396817.