Skip to main content
Kropsterapeut og Cyklusvejleder

Ida Schløer

Om mig

Alt for mange kvinder bruger uanede mængder af energi på at tvivle på sig selv, bekymre sig om at gøre noget forkert – og forsøge at være den perfekte mor, kæreste, veninde eller kollega.

Selv vores selvudvikling og spirituelle søgen kan blive endnu et pres for hele tiden at “blive bedre”.

Og mens vi jagter den “indre ro”, drukner hverdagen i bekymringer, og kroppen bliver mere og mere stiv, anspændt og sammensnørret.

Jeg støtter dig i at slippe selvkritikken og følelsen af at skulle præstere, passe ind og tilpasse dig.

Gennem kropsterapi og cyklusvejledning finder vi ind til kernen af, hvorfor du sidder fast i jagten på at være perfekt – og jeg lærer dig en anden vej til at stå ved dig selv og tro på dig selv i hverdagen.

Ved at skabe forbindelse til kroppen og forstå, hvordan din cyklus påvirker dig, finder du en helt anden form for indre ro og styrke – gennem en selvrespekt og selvaccept, som ingen titler, præstationer eller ros kan give dig.

Jeg er uddannet i kropsterapi v. B:A:M Education og i cyklusbevidsthed v. Red School. Derudover er jeg uddannet i Hatha Tantra Yoga og yoga for kvinder og har mere end et årtis praksis med meditation, yoga, tantra og feminine praksisser.

Jeg har en baggrund som statskundskaber og kender alt for godt, hvordan det føles at leve uden kontakt til sin krop og cyklus. Jeg har PCOS og har selv været på en lang rejse i at opdage, hvordan min cyklus har påvirket mit selvværd.

"Menstrual Cycle Awareness keeps us connected to all facets of our being. It helps us to hone and integrate who we are and let go of who we are not. It is a spiritual practice and potential path to freedom."

Red School

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på ida@hel-dig.dk.