Skip to main content
Kropsterapeut

Katrine Nørgaard

Om mig

Katrine Nørgaard fra Hjernen i Bevægelse arbejder som kropsterapeut, underviser og rådgiver, og har det mål at skabe bedre og friere bevægelse for den enkelte.

“I en kropsterapeutisk session arbejder jeg fysisk med bevægelse dybt i bindevæv og muskler. Det foregår helt konkret med nænsomme tryk og berøring, som dit system er trygt ved. Jeg bruger min stemme til at hjælpe dig med at sende opmærksomheden ind i kroppen og lande der. Vi inddrager de tanker og de følelser, der kan opstå som modstand mod bevægelserne – og oplever at det rigtige ord fra mig, får systemet til at slippe noget det ikke engang vidste, at det holdt fast på.”

Katrine sætter  fokus på mulighederne for ny bevægelse snarere end på at fixe det, som føles forkert. Forvent at opnå færre smerter, mere velvære og et stærkere ståsted i livet gennem Katrines sessioner.

Katrines unikke øvelsesprogram gør det muligt for dig at fortsætte med de nye bevægelser derhjemme. Du kan snuse til øvelserne ved at prøve den første audio-træning, der hjælper til ro i nervesystemet og opbygning af energi i hjernen. Den hedder “Mikrohvilet”, og du kan finde den ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på Katrines egen hjemmeside.

Katrine Nørgaard er især specialiseret i hjernerystelse, piskesmæld, stress, hypermobilitet, senfølger efter COVID-19 og kroniske smertetilstande samt lignende langvarige belastningsreaktioner.

Katrine arbejder med følgende indsatser:

  • Kropsterapeutiske sessioner
  • Holdtræning
  • Online træningshold og programmer
  • Retreats
  • Rådgivning for børn og voksne med hjernerystelse
  • Foredrag

Bevægelse er ikke kun noget, der sker i kroppen – tankerne og følelserne skal også i bevægelse for at opnå varig effekt.