Skip to main content
Samtale- og kropsterapeut

Marie-Louise Iuul

Om mig

Jeg tager afsæt i ro og nærvær, der skaber tillid, som er nødvendig for at nervesystemet kan falde til ro, og du kan mærke, hvordan du egentlig har det, og hvad der er på spil.

Det er min erfaring, at der ofte er en genvej til mere indre ro og rummelighed, når der arbejdes med kroppen og med at tydeliggøre de signaler og ressourcer, der er gemt her. Jeg har derfor fokus på selvforståelse via traumeterapeutisk kropsterapi samt konkrete øvelser i kombination med støttende samtaler. Jeg bruger desuden ofte sansescreening som et konkret redskab til selvforståelse.

I samarbejde går vi på opdagelse i de ressourcer og barrierer, der hæmmer og udfordrer dig. Jeg hjælper med at tolke, hvad der er på spil og giver dig redskaber og strategier til at rumme og håndtere din væren i en kompleks verden på en mere konstruktiv måde. Sammen samler vi puslespillet omkring dig, forstår helheden og hjælper dig bedst muligt videre.

Jeg er pt. meget optaget af senfølger af stress, hjernerystelse og klimakteriet (også kendt som overgangsalderen), idet jeg selv har personlig erfaring med alle tre og gerne deler ud coping strategier og en mulig vej videre.

Min baggrund

Jeg har gennem de sidste 15 år arbejdet med at behandle og støtte unge med angst, stress ifm. psykisk sårbarhed og egentlige neuroudviklingsforstyrrelser (fx autisme og (A)DHD) og deres forældre. Uanset diagnose eller ej arbejder jeg ud fra en neuropædagogisk og mentaliserende tilgang kombineret med et konkret traumeterapeutisk kropsligt fokus.

Uddannelser:

  • Socialpædagogisk uddannelse v. Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium 2003
  • Neuropædagogisk efteruddannelse v. Center for Autisme 2015
  • TEACCH kursus v. Center for Autisme 2013
  • Yogauddannelse 200 timer RYT v. Hamsa Yoga studie 2012
  • Pranayama / mindfulness efteruddannelse v. Simon Krohn 2017
  • Kropsterapeutisk uddannelse v. Totum 2018
  • Mentaliseringsbaseret efteruddannelse v. Center for Mentalisering 2019
  • Efteruddannelse i sanseudredning hos Sanseprofilen, SPI 2020
  • Igangværende 4-årig SE terapeutisk uddannelse v. BetterFlow 2023
  • Igangværende 3-årig uddannelse som Fascial Flow Guide hos Jeanne Jensen 2023

"Nærvær og ro i en kompleks tid"

Kontakt mig på marie-louise@iuul.com eller +45 5258 1770.
Du kan også læse mere på: www.marie-louiseiuul.dk