Zoneterapeut & fysiurgisk massør

Marie-Louise Pedersen

Om mig

Jeg har altid været passioneret omkring sundhed i bred forstand – både det fysiske og det mentale.

Med tiden har det udviklet sig til en forståelse for, hvordan alting hænger sammen: hvordan et roligt nervesystem påvirker vores søvn, fordøjelse og energi – og hvordan vores mentale tilstand igen påvirker kroppen.

Jeg er uddannet i zoneterapi, fysiurgisk massage og pilates, og kombinationen giver mig mulighed for at arbejde helhedsorienteret med kroppen.

Mine behandlinger har et særligt fokus på at skabe ro i nervesystemet, fordi jeg tror på, at det er herfra kroppen bedst kan finde tilbage i balance.

Jeg glæder mig til at tage imod dig på briksen 🌿

Behandlinger

1:1 Ro
En behandling med fokus på ro og regulering af nervesystemet.
Behandlingen foregår i et roligt tempo og kombinerer blide teknikker, tryk og vejrtrækning, der hjælper kroppen med at give slip og falde til ro.
Perfekt, når du mærker, at du trænger til et åndehul.

1:1 Balance
En behandling, der understøtter kroppens naturlige balance – fysisk, mentalt og energetisk.
Vi arbejder med det, du har brug for: spændinger, træthed, ubalance eller blot ønsket om at skabe mere flow i kroppen.
Hver behandling tilpasses dit behov den dag.

1:1 Session
En fri og intuitiv behandling, hvor vi tager udgangspunkt i, hvad du har brug for på dagen.
Din behandling kan indeholde zoneterapi, dybdegående massage, sportsmassage eller afspænding.
Behandlingen er for dig, der ønsker et fleksibelt forløb, hvor der er plads til både krop og sind.

1:1 Forløb / Treatment Plan (3 sessioner)
Et forløb for dig, der ønsker at arbejde mere kontinuerligt med din krop og dit velbefindende.
Her skræddersyr vi tre sessioner, der bygger videre på hinanden – så kroppen får mulighed for at slippe dybere spændinger og finde varig ro og balance.
Forløbet giver ca. 15% rabat i forhold til enkeltstående behandlinger.

En sund krop hænger sammen med et sundt mentalt helbred, og omvendt.

Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på marielouisesilke@gmail.com.
Du kan også se mere på min Instagram: @marielouisesilke_