Et åndedrætsritual for det, du ikke længere vil bære.

Der er noget i dig, der ved, hvornår tiden er inde til at give slip.

På denne workshop inviteres du ind i et ceremonielt rum, hvor åndedrættet bliver broen mellem krop, følelser og det, der kalder indefra.  Et rum, hvor alt er velkomment – tårer, smil, stilhed, rystelser, skrig og latter.
Her arbejder vi ikke med at analysere eller forstå men med at mærke, tillade og bevæge.

Workshoppen er bygget op omkring forbundet, bevidst åndedræt – en vej ind, en vej ned og en vej hjem. Et enkelt, nænsomt og kraftfuldt redskab til at løsne spændinger, frigive fastfrosne følelser og gammel sorg eller noget, du endnu ikke har sprog for. Du behøver ikke vide, hvad der vil forløses – åndedrættet ved vejen.

Guidningen, musikken og rummets stemning er tilrettelagt, så det støtter processen, således at du kan give slip i dit eget tempo og på din egen måde og kan komme tættere på dét, der kalder indefra.

Det du slippe efterlader ikke kun tomhed, men vil ofte være en følelse af lettelse, klarhed, forbundethed og erkendelse – som om noget er faldet på plads. En indsigt fra det sted i dig, som altid har vidst.

Dette rum er for dig, der mærker at:

  • noget i dig er klar til at falde fra
  • du ikke længere vil holde dig selv sammen
  • der er en barriere mellem dig og livet
  • du længes efter at komme ind bag dine egne mure
  • du fornemmer, at noget gammelt (måske ældre end dig) vil forløses

Du behøver ikke vide hvad. Du skal blot møde op, som du er – og trække vejret.

Underviser:
Gitte Lindgaard bringer mange års erfaring med åndedrættet fra yogaens verden, Wim Hof Metoden og Shamanic Breathwork. Gitte har et virke som Vølve og har i mange år undervist i shamanistiske praksisser og givet private sessions og ceremonier. Når Gitte vejleder deltagere, er det med medfølelse, visdom og en dyb respekt for disse transformative modaliteter

Praktisk:
Kom i afslappet og behageligt tøj og medbring en notesbog og kuglepen til at nedskrive dine oplevelser. Undgå gerne at spise en time inden workshoppens start.

Praktisk information

Dato: Lørdag den 14. februar
Tid: Kl. 10.00-12.30
Pris: 375 kr.