6 ugers Neuro Resiliens Exercises træningsforløb
NRE er en terapeutisk og neurologisk træningsmetode, der hjælper dig med at finde ro i nuet og skabe en stærkere fysisk og mental forankring i dig selv. Træningsforløbet fokuserer på at styrke forbindelsen til dig selv og giver dig redskaber til at møde hverdagens udfordringer med balance og klarhed.
Hvad er Neuro-resiliens Exercises (NRE)?
NRE styrker din propriopcetionelle-og tredimensionelle sans gennem en rolig træning af led, øjne, balance og centrering. En veludviklet tredimensionel sans giver dig, et solidt fundament i nuet, bedre fysisk orientering og en øget mental klarhed. Tilsammen noget der mindsker tankemylder, skaber indre ro og gør det nemmere at stå afslappet og stærkere i sig selv.
NRE henvender sig til alle og er særligt gavnlig for personer med traumer, stress, angst og/eller ADHD, idet træningen giver lindring af symptomer relateret til disse tilstande. Træningen foregår i et roligt tempo med høj grad af opmærksomhed på den enkeltes respons på øvelserne og løbende undervisning om hvordan øvelserne virker.
Ved aktiv deltagelse kan du forvente følgende af træningsforløbet:
- Forbedret fysisk mobilitet og bevægelighed samt indre stabilitet – mærkes som styrket nærvær, indre ro og mental klarhed.
- Reduceret sansemæssigt overload – mindsker tankemylder, angst og uro.
- Øget orientering, kropsbevidsthed og grounding – på måder, der gør det nemmere at adskille egne følelser og tilstande fra andres.
- Forbedret søvnkvalitet.
- Kropslige færdigheder, der enkelt og effektivt kan erstatte en tilstand af pres med ro og nærvær.
Sådan foregår træningen
Hver træning begynder med fundamentet – træning af vores Proprioceptive sans gennem træning af led. Gradvist bygger vi videre ved at koble træning af bl.a. øjne, balance, orientering samt aktivering af de fire bunde: Fodbund, bækkenbund, mellemgulv og mundbund. Kompleksiteten i øvelserne tilpasses løbende, så du arbejder med den kompleksitet, der passer til din kropshistorie og nervesystem.
Træningen foregår i et roligt tempo med høj grad af opmærksomhed på din respons på øvelserne. Der vil løbende blive undervist i hvordan øvelserne virker og hvordan krop, hjerne og adfærd spiller sammen, samt deling af oplevelser og erfaringer med NRE – alt sammen i et trygt og inspirerende læringsrum.
Efter første session modtager du en video med basistræningen, så du kan lave træningen hjemme. Det tager ca. 10 min, når først du har lært serien. For at få mest muligt ud af forløbet anbefales du at lave træningen mindst 1-2 gang om ugen hjemme og gerne flere, samt inddrage små elementer fra træningen i din hverdag, lige der hvor du går og står.
Din underviser:
Petra-Sofie Kempf er pioner i DK inden for Embodied Leadership (personligt lederskab og udvikling gennem kroppen) og har siden 2008 hjulpet mennesker med stress, udbrændthed og traumer. Hun udgiver podcasten “Med kroppen som øre” om kroppens potentiale i ledelse, læring og udviklingsprocesser. På podcasten finder du en episode om NRE-træning


